Kære venner, sponsorer og forretningsforbindelser
Hej alle sammen :-)
Først og fremmest vil jeg ønske rigtig godt nytår til jer alle!
Jeg håber i har haft nogle hyggelige juledage og en god aften ind i det nye år.
Jeg vil starte med at forklarer hvorfor jeg har været så inaktiv på
nyhedsmail i 2014.
Det hele startede med en ”lille” bilulykke i starten af året, hvor jeg ikke
kunne spille golf i 4-5 uger og jeg kom derfor alt for sent i gang med
turneringerne. Da jeg så endelig kom i gang, havde jeg allerede tidligere på
året sat mig for at begynde at læse (gå i skole) online.
Så den stod på og står stadig på fuld golf, men med skolelæsning om i ”fritiden”.
Jeg skulle lige vende mig til det nye liv med både skole og golf, og
begyndte faktisk først rigtigt at spille ordenligt golf, da sæsonen stort set
var slut.
I slutningen af august begyndte jeg et samarbejde med min nye træner
Nicolas Riiber, som virkelig har hjulpet mig igennem de sidste par måneder, og jeg
glæder mig virkelig til at komme i gang med den nye sæson!
Jeg tror virkelig på vi sammen kan skabe en god base, for en masse gode resultater
fremadrettet.
Jeg har også fået ny aftale omkring udstyr, så jeg skal i 2015 spille
med Srixon og jeg er allerede blevet fittet, så det nye udstyr skulle meget gerne
komme i slutningen af januar.
Så som i kan læse - med ny udstyr sponsor og ny træner - håber jeg, at
jeg går ind i det nye år med medgang og en masse god golf!
For lige at runde den med skolen af, så har jeg valgt at sikre mig, hvis
nu golfen skulle gå galt en dag. Så jeg skal læse online de næste par år, imens
jeg samtidig spiller golf, således at hvis jeg en dag enten ikke gider spille
golf mere eller af andre grunde ikke kan mere, så har jeg en plan B.
Jeg føler ikke selv at det kommer til at forstyrre mit golfspil -
tværtimod kan jeg mærke det fjerner fokus fra golfen ind imellem, og det giver
en helt anden energi til golfen, når jeg så er på banen.
Min plan i 2015 vil være at være mere aktiv på de sociale medier
Instagram og Facebook. Der kan jeg nemmere smide et billede og lidt tekst ind, hvor
end jeg er i verden. Så kan i med det samme se hvad jeg går og laver, i
hverdagen også.
Der vil ind imellem også blive skrevet nyhedsbreve, men ikke hver eneste
uge. Så der skal nok komme information ud om hvad jeg går og laver og hvordan
de forskellige turneringer går, men hvis man vil være med helt tæt på, skal man
følge mig på Instagram og Facebook.
Facebook: Søren Schulze Pettersson
Instagram: Schulze1992