Barcebäck Pro/Am, DM Ledreborg og Willis Masters Kokkedal

(10-9-2013)
 
 
 

Kære venner, sponsorer og forretningsforbindelser

Hej …

Der er gået noget tid siden sidste nyhedsbrev, og som i alle ved har jeg lavet nogle tekniske ændringer i starten af året, som jeg så har gået og kæmpet med det meste af sæsonen.

For 2 uger siden, spillede jeg Barsebäck Invitational og kunne mærke at nu begyndte det virkelig at give pote!

Jeg ramte bolden dejligt igen – og det er længe siden jeg har haft den følelse - også selvom jeg faktisk lavede nogle dumme fejl, fik jeg mig alligevel en 10.plads, og det er jo ikke helt skidt!

Så havde jeg 3 dage til at træne op til weekenden, hvor den stod på medaljespil i DM for hold med Frederikssund. Vi skulle spille både lørdag og søndag på Ledreborg Palace Golf.

Vi spillede en prøverunde fredag og syntes faktisk alle sammen at banen var super fed! Vi valgte at bo lige ved banen, selvom ingen af os havde særlig langt dertil, men tænkte det nok ville give lidt mere team spirit!

Lørdag spillede vi semifinale mod Holstebro, der var forsvarende mestre, hvor vi førte 4-2 efter Foursome og endte med at vinde 12-6 efter singlerne om eftermiddagen!

Det var bare fedt!

Så var vi videre til finalen og havde sikret os minimum sølv, samtidig spillede Aalborg og Kokkedal semifinale, som Kokkedal vandt, efter et godt comeback i singlerne på de sidste 9 huller.

Nå - så blev det søndag morgen, og vi var alle total klar til at gå ud og give den gas med det samme og se om vi ikke kunne komme til at føre efter Foursome inden frokosten!

Patrick O'Neill og jeg blev sendt sammen ud i den første bold, og vi skulle ud mod 2 andre proer, nemlig Simon Gundorph og Jesper Lerchedal, der begge er to stærke spillere, så det skulle nok blive en god match.
 
Allerede fra morgenstunden blev vi bakket godt op af publikum og de trofaste støtter fra Frederikssund Golf Klubs KLUB 500. De holdt hele dagen og trodsede både regn og blæst. Stor tak for det.

Vi kom flyvene fra start og da jeg slog den til givet (tilstrækkelig tæt til at modstanderen er sikker på dem kan holes i ét put) på hul 1, de 3 puttede hul 3 jeg slog den igen til givet på hul 4 (hvor jeg ramte pinden) og de lavede en dum bogey hul 5, var vi 4 up efter 5 huller og havde gjort som træneren havde bedt os om!

Vi skiftedes så lidt derfra med at vinde huller, men endte med en sejer på 4/3 (4 oppe med 3 huller igen) over dem, og så var det ellers ud og støtte de andre Foursomes !

Morten og Jakob vandt 2/1 for os og Nicolai og Simon vandt 1/0, så vi førte hele 6-0 efter formiddagens spil og det så jo rigtig godt ud!

Så vi gik alle ud i de 6 singlerne og gav den hele armen! Nu skulle vi ud og hive guldet hjem til Frederikssund!

Singlerne var meget spændene, og Kokkedal lagde stærkt ud og var oppe i flere af kampene da vi vendte efter ni huller, men Frederikssund kæmpede fantastik og fik vendt det hele, så vi i sidste ende vandt 13-5.

Så en stor og sikker sejr til Frederikssund, og for første gang DANSKE MESTRE og GULD :-)

Hele weekenden, havde givet mig så meget golfglæde og selvtillid, at jeg kunne gå ud i efterfølgende uge i Kokkedal, hvor vi skulle spille Willis Masters, en ECCO/Nordea Tour, og bare give den gas.

Jeg spillede rigtig fint i første runde, men fik intet i, så jeg kom rundt i par med 36 puts og lå nummer 54 ud af de 156 spillere.
 
Anden dagen spillede jeg meget det samme golf, men fik lidt mere i, og kom rundt i -4 og rykkede op på en 16. plads i samlet -4, inden finale runden.

Sjovt nok lå Patrick O'Neill og jeg lige op ad hinanden på leaderboardet - han bare i -3 total, så vi skulle ud sammen i finalerunden.

Det kunne jo kun blive hyggeligt og en masse god golf!

Jeg forsatte mit gode spil!

Jeg fik ikke rigtig noget i de første 9-10 huller, men så kom der ellers gang i sagerne, med birdie på hul 12, eagle på hul 13, birdie på 14, 3 put og par på hul 15, birdie på hul 16 og så var jeg pludselig -5 for runden, -9 total og dermed, på det tidspunkt, oppe og føre sammen med et par andre!

Desværre fejlvurderede jeg vinden totalt på hul 17 og kom ikke ind og i, fik dermed en dum bogey og fik så igen en fin par på det svære hul 18, og kom ind for anden dag i træk i -4 og en total score på -8.

Det gav en dejlig 5. plads kun 3 slag fra vinderen, og mit hidtil klart bedste resultat som pro!

Nu har jeg en lille uge med træning herhjemme, inden jeg skal til Holstebro og spille ECCO Tour, og derefter er det til Italien og prøve at kvalificere mig til Europa Touren via European Tour School!
 
Vi håber på bedre vejr i Italien end i 2012 :-)

I vil hører fra mig igen imellem Holstebro og Italien.

Håber i alle nyder det gode vejr og får spillet lidt golf

Mange Golf hilsner
SSP GOLF ApS
Schulze Invest ApS

Søren Schulze Pettersson
Professionel golfspiller
 
Breeltedal 5
DK-2970 Hørsholm
Mobil +45 2013 2384
Mail


Manager
Allan Pettersson
Mobil +45 2092 0310
Mail

www.ssp-golf.dk  


Kontakt:

SSP GOLF ApS
AP-PROVED ApS

Søren Schulze Pettersson
Professionel golfspiller

Lyngebækgårds Alle 10
DK-2990 Nivå
Mail
+45 2013 2384

Manager
Allan Pettersson
Mail
+45 2092 0310 

 
 
 

Schulze Holding ApS
Uafhængig Lifewave Distributør
Lyngebækgårds Alle 10
DK-2990 Nivå

Lise-Lotte Schulze

Mobil +45 40 89 31 08
E-mail

Web www.lifewave.com/amp  

 
 
 

SSP-Golf ApS | Lyngebækgårds Alle 10 | DK-2990 Nivå | Mobil: +45 2092 0310 |  E-mail:   

 
 
 
 
Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!