Jeg har igennem de sidste 2 uger spillet en turnering i Nivå, og en på Samsø, og der er meget positive takter!
I Nivå var mit shortgame rigtig godt, men ramte desværre alt for få fairways og greens, men kom rundt i -2 69 slag med 2 bolde væk og en i vandet, så det var super fint!
Men jeg fik desværre en forfærdelig start på anden runden og var +6 efter 8 men kæmpede mig tilbage og var -3 på de sidste 10 huller, så kom ind i + 3 og en totalt på +1 og misser cuttet med 3 slag… hmm
Nå - jeg måtte bare kæmpe videre - jeg slog simpelthen for mange skæve slag.
Så der skulle trænes på en masse jern slag og driver slag!
Putteren var klart mit stærkeste våben til den her turnering.
Efter et par gode træningsdage og en helt ny driver, speciel fittet til mig, tog jeg til Samsø i mandags. Vi spillede prøverunde og trænede mandag og tirsdag, og med turnering fra onsdag til fredag!
Jeg fik en fin start på første dagen, hvor jeg fik lavet 2 eagles og var -4 efter 16 huller, men jeg fik desværre lavet mig en bogey og dobbelt bogey på hul 17 og 18, så jeg kom ind i -1 eller 71 slag og lå nummer 5 efter første dagen.

Jeg kæmpede meget med at ramme nok green og fairways på første runden, men puttede super godt!
Anden dagen var faktisk en bedre start, men sluttede utrolig dårligt af og jeg kom ind i +3 eller 75 slag og lå nummer 15, inden finale runden. Jeg slog bolden rigtig fint, men kunne simpelthen ikke putte noget i?
I finale runden spillede jeg så hvor det hele var meget midt imellem - så virkede de lange slag lidt, så puttede jeg godt et par huller. Det hang aldrig rigtig fuldstændig sammen, men jeg kom dog ind i en runde i -1 eller 71 slag, og fik en T18. plads i samlet +1, som så også er en af mine bedre placeringer igennem et stykke tid!
Nu har jeg lige et par trænings dage herhjemme, og så skal jeg af sted i 10-12 dage!
Tidligt tirsdag tager min kollega Patrick og jeg til Gotland, hvor vi spiller turneringen Wisby Open – Visby Golf Klub, hvorefter vi tager færgen tilbage til fastlandet mod Stockholm og forsætte tværs henover til Oslo, hvor vi så skal spille en anden turnering, nemlig Nordea Challenge – Miklagard Golf Klub.
Og så er det hjemad!
I vil hører lidt mere fra mig igen, når jeg lige kommer til noget internet eller jeg har noget spændende at fortælle om :)
Mange hilsner
Søren
Med venlig hilsen
SSP GOLF ApS
Schulze Invest ApS
Søren Schulze Pettersson
Professionel golfspiller
Breeltedal 5
DK-2970 Hørsholm
Mobil +45 2013 2384
Mail
Manager
Allan Pettersson
Mobil +45 2092 0310
Mail
www.ssp-golf.dk |
?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>?xml:namespace>