Årets første turneringer 2011 og .......

(13-3-2011)

 

Kære venner, sponsorer og forretningsforbindelser

Hej alle

Så sidder jeg her i klubhuset, efter 14 dage på La Manga Golf Resort og den sidste turnering blev færdig i går.

Jeg sidder med blandede følelser efter 2 uger med 3 turneringer, fordi jeg spillede godt i mine første 2 turneringer, mens putteren haltede - men den sidste turnering puttede jeg dejligt og spillede rigtig skidt i det lange, men på mine sidste 9 huller i sidste turnering var det ligesom om det hele begyndte at flaske sig.

Det var super rart at føle at det hele kørte rimelig godt, og selvom jeg faktisk spillede mine sidste 9 huller i regn og kraftig vind, så spillede jeg dem i minus 1 - så det er jo positivt.

Nu skal jeg lige få resten af dagen til at gå indtil jeg i aften (lørdag) flyver hjem til Danmark.

Lige nu viser min kalender at min næste turnering først er den 1. maj, da det er der ECCO Tour begynder igen, men jeg vil tage hjem og se på om der ikke er nogle turneringer et sted ude i verden, som jeg kunne tage ud og spille.

Jeg skal også have fundet ud af hvornår jeg skal på Mallorca og træne lidt igen. Forhåbentlig vil jeg få bedre vejr end jeg har haft her på La Manga, hvor vi så solen de første 4 dage og derefter har vi ikke set en eneste solstråle. Lidt ærgerligt, da det har gjort, at det har været rigtig koldt fordi vi ikke er længere henne på året.

Nå - men alt i alt har det været en fin start på sæsonen, hvor jeg har fået spillet 3 opvarmnings turneringer, og hvor jeg begyndte at få det hele til at hænge sammen til sidst, så nu gælder det bare om at finpudse det sidste og komme ud og få spillet en masse runder, så jeg bare kan gå ud og spille frit uden at tænke for meget over det hele.

I vil hører fra mig igen inden turneringsstart.

Håber i alle har det godt og måske snart kommer i gang med golfen for i år !

La Manga golf hilsner fra Søren

Med venlig hilsen
SSP GOLF ApS
Schulze Invest ApS

Søren Schulze Pettersson
Professionel golfspiller
 
Breeltedal 5
DK-2970 Hørsholm
Mobil +45 2013 2384
Mail


Manager
Allan Pettersson
Mobil +45 2092 0310
Mail

www.ssp-golf.dk  


Kontakt:

SSP GOLF ApS
AP-PROVED ApS

Søren Schulze Pettersson
Professionel golfspiller

Lyngebækgårds Alle 10
DK-2990 Nivå
Mail
+45 2013 2384

Manager
Allan Pettersson
Mail
+45 2092 0310 

 
 
 

Schulze Holding ApS
Uafhængig Lifewave Distributør
Lyngebækgårds Alle 10
DK-2990 Nivå

Lise-Lotte Schulze

Mobil +45 40 89 31 08
E-mail

Web www.lifewave.com/amp  

 
 
 

SSP-Golf ApS | Lyngebækgårds Alle 10 | DK-2990 Nivå | Mobil: +45 2092 0310 |  E-mail:   

 
 
 
 
Copyright © IKKE AKTIVERET LICENS - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!